Hvad en vom kan førre til:

Da jeg var gravid med Mathilde gik jeg ofte og tænkte på hvordan det mon ville blive at blive nogens mor. Jeg fik hende og det gik ligesom næsten af sig selv. Jeg kom også i en mødregrupper og det var jeg meget spændt på. For det med mødregrupper havde jeg hørt rigtig meget om, både af den ene og den anden slags. Men jeg mødte op og forsøgte at få det bedste ud af det. Dog kom jeg derfra uden at have fået noget at spise eller drikke, da jeg ikke var helt inde i det der mor noget. Heldigvis var de andre forstående, og der hjalp. Vi forsatte med at ses hveranden torsdag og lærte hinanden rigtig godt at kende. Så når jeg mødte op og ikke havde sovet eller for den sags skylde ej heller havde nået at få et bad, ja så sagde de ingen ting. Der imod lyttede de og var der når jeg følte min verden ikke rigtig hang sammen. Her i dag kom de så på besøg igen, de skønne damer. Igen med masser af snak og livet og de ting der sker omkring os. Vi skjulder ingen ting, men vi er der for hinanden. Snakken går lettere nu hvor vores børn er i dagpleje, og ikke hele tiden skal et eller andet.
Behøver jeg at sige at de betyder ALT for mig? Og at jeg glæder mig meget til vi skal ses igen.
Tak for en super formiddag de damer.