Hjemmelig Jul

Hjemme hos mine forældre har min mor altid gjort meget ud af at jule, og jeg har altid sat stor pris på det. Det år hun ikke mente at der skulle kravlenisser op, blev det bare ikke rigtig jul ( jeg var omkring 30 på det tidspunkt....) Men heldigvis kommer de igen frem, jeg tror det hænger samme med de kære børnebørn.

Nå men altså på et tidspunkt for mange år siden da min mormor levede, tror det må være omkring 25 år siden mindst. Gav min mormor min mor en julestjerne, en af den slags med lys i til at hænge i vinduet. Min mor hang hendes i terresssedøren, så den kunne ses på lang afstand. Faktisk kunne den ses ret langt væk, eftersom mine forældre bor ude på landet og ret højt, så der stod intet i vejen. Når vi kom kørende kunne den ses, og alle der kørte ude på den store vej ( sådan kaldte vi den, for vores vej var den lille) kunne se stjerne lyse.

Min søster og jeg syntes den gang at det var lidt pinligt at alle kunne se vores stjerne, og forstod ikke vores mor og hendes glæde ved denne stjerne.

Her i weekende da jeg var samme med min søster, kom vi til at snakke om mors stjerne. Vi snakkede om hvor pinlig vi syntes det var den gang, men i dag har tone en anden lyd. Nu husker vi tilbage på mors stjerne som noget af det hyggeligste og at det var tegn på at NU er det jul. Vi var begge enige om at den skabte den helt særlig stemning og at det betød mere end vi troede den gang.

Så da vi fandt stjernen hos blomsterhandleren, ja så måtte vi bare eje den begge to. Og gæt engang hvor min skal hænge?