En oplevelse rigere

I går var vi hos min søster for at fejre, hendes skønne døtres fødselsdage. En super hyggelig dag som altid, og igen igen med masser af mad. Særlig er min søster VILDT go til det med lagkager!

Da vi kørte hjem snakkede vi om aftensmaden og blev enige om at salatbar kunne være godt. Så vi satte næsen mod Viborg, for det skulle heller ikke blive for sent. Da vi kommer til den store rundkørelse ser vi en ældre dame i siden af vejen. Vi kigger på hinanden og får vendt bilen og får fat i hende. Hun er helt rundt på gulvet, og er slet ikke klar over hvor hun er. Jeg får snakket med hende og heldigvis kender jeg tul byen da jeg boede der i 10 år, for en del år siden. Men jeg finder ud af at hun er gået meget vildt og er meget langt hjemme fra. Jeg kigger på min mand og vi er HELT enige om at vi skal hjælpe hende. Så vi får rykket rundt i bilen, da den er stoppet med barnevogn mm som små børns familier har med på tur. Den ældre dame får vi ind på forsædet og får hende hjem igen.

Vi brugte resten af aftenen til at snakke om hende og den oplevelse hun gav os. Det var rart at hjæpe hende, men samtidig er det også skræmmende at tænke på hvad der ville have sket med hende hvis vi ikke havde været der.

Min mand og jeg har snakket om det igen i dag og er enige om at vi danskere genneralt ikke er særlige gode til at hjælpe hinanden og at vi burde gøre det oftere. Faktisk burde et ord som medmenneskelighed været et mere brugt ord og vi burde gøre gode gerninger oftere. Fx hvor ofte hilser du på de folke du møder som du ikke kender? Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er god til det, men har besluttet at jeg vil være bedre til det i fremtiden. Måske det skulle være et nyrårsfortsæt for mig? Nogen jeg ellers ikke er særlig begrejstret for, men kan det hjælpe andre gør jeg det gerne.