onsdag den 8. august 2012

Sommerprojekt

Jeg har fået strikket mig en trøje, og jeg kan allerede nu sige at bor i den. Det er som om den er groet fast på mig og jeg overvejer om der mon skal en mere på pindene igen.
Den var let at strikke, dog lidt kedelig med alle de ret masker, men resultatet er jeg meget glad for.




onsdag den 1. august 2012

Hold da helt sommerferie

Så er det hverdag igen, og ferien brugt op.
Vi har nydt det, og bare slappet af. Alle har fået fyldt div batterier igen og livet har været levet indefra.


Først var vi hjemme i en uge, og fik ordnet ca en million ting. Ja sådanne føltes det, men bag efter var det dejligt at kunne læne sig tilbage med godt samvittighed.

Derefter gik turen til Oldemors sommerhus, 14 dage i ren feelgood stemning. Godt nok regnede det næsten hele tiden, men det kunne bare ikke ødelægge den gode stemning!

Så var vi en uge rundt i Limfjorden i vores båd, og det var lige den uge der kom godt vejr. Jamen altså sol i kinderne er balsam for sjælen.

Jeg lover at komme lidt i gang med det skrevne ord igen, for jeg har ikke just haft lysten det sidste stykke tid. Men nu fattes penne ( tasterne) og jeg er igang igen.

Vi ses :O)

onsdag den 20. juni 2012

Om at se lidt indad.

Terapi:

For mig er det vandet, at slå græsplænene og strikke. For andre er det sikkert noget andet.
Men vigtigt er det at finde sit helle og sin terapi, sit eget frirum.
Rum hvor tanker og fordybelse kan ske, uden forstyrrelser.



Mange gange glemmer vi i vores fortravlede hverdage at gi os selv plads og rum til egen terapi.
Vi fordyber os i stress og sure forpligtelser, fremfor i livet.

Jeg lader dette være en reminder til mig selv og at levet livet og gi mig selv plads til min egen terapi.

mandag den 18. juni 2012

Det sortner

-jeg har lige fået DMI advarsel: 35 mm over de næste 6 timer.... Og det er begyndt at lige så stille. Så glæder det mig, at jeg er kommet til at købe en film til i aften til de voksne, en Fe film til Mathilde til i eftermiddag og at der er jordbærkage i køleskabet fra fodboldkampen i går ( læs; der var nogle mænde der ikke kunne spise noget, fordi det var en spændnene kamp)

torsdag den 14. juni 2012

Jeg har en prik

Jeg elsker at ordne vasketøj, at lægge det i farve bunker, vaske det, hænge det op, tage det ned igen og lægge det sammen, for at slutte af med at fylde mine skabe med rent og velduftende textiler.

Længe har jeg ønsket mig et sted til tørre tøjer, men det har været klaret på små stativer rundt omkring. Der står godt nok en tørretumbler i vores bryggers, men den bruges meget sjælden.

Så var det min kloge mand kom og hentede mig ud, og viste mig mit nye sted! Det gamlehønsehus har fået nyt liv:


Ud med de maskiner der stod derinde og op med nogle snorre :O) Der er stor glæde at sporre i det lille hjem, jeg er nød til at fylde de snorre.... Og det bliver de i dag!

For i dag vaskes der på højtryk. Der ryddes op og gøres klar, til en weekend med huset fyldt med gæster. En svigerfamilie kommer forbi og hjælper med ladens gavl der trænger til hjælp.

Så lige nu snurre vaskemaskinen lystigt og mine bunker bliver mindre og mindre i takt med at hønsehuset fyldes.

Og her sidder jeg og ser på solens stråler der danser på græsplænen, mens der skrives lange lister med ting der skal købes ind til weekenden.

Glædelig torsdag.

onsdag den 13. juni 2012

Øhh ups

Tiden er løbet fra mig, og jeg kan se at der ikke er lavet indlæg siden marts. Det var planen med påske indlæg, pinse indlæg og meget mere. Men mine dage har ofte for få timer og jeg kan slet ikke følge med.

Men alle har det godt og vi trives. Jeg er pt ved at finde madkasse til M, for hun starter i børnehave efter somemrferien. Det er svært at forstå at det allerede er nu, at min lille baby er blevet stor nok til børnehave.





Jeg får stikket, syet og læst ind i mellem, men ikke i det tempo jeg drømmer om. Der er andre ting der fylder: jobansøgninger, blandt andet. Men det er ikke let at finde gennem nåleøjet.
Har overvejet om jeg skal ønske mig et par timer mere i døgnet til min fødselsdag?

torsdag den 29. marts 2012

Påske

Så er det snart påske og jeg har været ved at sy til Mathilde.
Forsøgte at tage et billede hvor hun havde den på, men det lykkes ikke. for barnet kunne ikke holde sig i ro så længe.